Hvordan arbejder kunstnere i disse tider? Kig med på Idoarts blog her. https://www.idoart.dk/blog/vis-os-dit-karantaene-atelier
Jeg prøver som alle andre at finde en rytme og struktur i den nye hverdag. Min datter som går i 2g. laver skoleopgaver her ved siden af mig på atelieret og det giver en slags ro, at hun laver noget konstruktivt. Uden en deadline kan det være svært at komme i gang. Men det som kommer op er disse virus-agtige billeder. Det som vi ikke kan se eller rigtigt italesætte endnu.
De er malet med selvproducerede farver fra naturen og lugter stærkt. Ikke særlig godt faktisk. Jeg ved ikke, hvor længe farven holder, og blækket vil langsomt ætse papiret. Men det giver meget god mening at skabe billeder lige nu, som er organiske og foranderlige. De er ikke skabt for at holde i eftertiden. Det er ude af min kontrol, hvordan de arter sig – som så meget andet. De er blot smukke eller uhyggelige lige nu.
#brombær #brændnælde #avocadoink #oakgallink
Seneste kommentarer